Familiebehandling

Udvikling og trivsel i familien

Det overordnet mål for familiebehandling er at skabe udvikling og trivsel hos barnet/børnene via styrkelse af forældrekompetencer.

Alle forløb bliver tilrettelagt med udgangspunkt i sagsbehandlers handleplan samt den enkelte families situation og bliver løbende tilpasset familien. Familiebehandlingen kan også bestå af praktisk pædagogisk støtte og kan bl.a. indholde konkrete målrettet familieaktiviteter, rådgivende samtaler, indarbejdelse af struktur/rutiner, dokumentation mv.

Et Marte Meo forløb kan stå for sig selv såvel som være en del af en behandlingsindsats. Forløbet retter sig mod familier, der ønsker støtte og vejledning til at styrke relationen og forandre samspillet mellem forældre og barn. Metoden kan anvendes både forebyggende, såvel som en behandlende indsats. Det vil sige når behovet for forandring i familien er lige nu og her.

Alle indsatser bliver tilrettelagt således, at det så vidt muligt passer den enkelte familie og kan ligge dag/aften/weekend.

Jeg arbejder som familiekonsulent med et helhedsorienteret, ressourcefokuseret og anerkendende menneskesyn. Mit arbejde tager udgangspunkt i familiens samlede situation og i samspillet mellem barn, forældre og omgivelser.