Jeg fik tildelt et Marte Meo forløb med Sallie da jeg startede som nyuddannet pædagog. Det var et meget lærerigt halvt år, som gav mig et rigtigt fint indblik i, hvem jeg er i samspilsituationer med børnene. En øjenåbner jeg ikke ville have været foruden.

Sallie er topdygtig og et yderst behageligt menneske at arbejde sammen med og jeg følte mig i trygge hænder hele vejen!

Jill Moth, pædagog

 

Hej Sallie

Vi vil lige sige stor tak for et lærerigt samtaleforløb sammen med dig i vores hjem i Vanløse. Vi har helt klart fået en bedre forståelse for, hvor vigtig en god tæt relation er i samspillet med vores søn på 3 år. Vi fik mange gode arbejdsredskaber som vi fortsat bruger i vores dagligdag. Især det at sætte ord på hans handlinger og særlig være opmærksom på øjenkontakten. At bekræfte ham med ord, så han kigger mere på os, når han har gjort det godt. Vores søn fik stillet Infantil autisme diagnosen få måneder efter vi afsluttede vores Marte Meo forløb med dig.

Med Venlig Hilsen

Mathias Munthe, far

 

– Fik nogle værktøjer til kommunikationen med min baby. Bl.a. ikke hele tiden snakke så min baby også kan komme til orde. Endvidere hjalp Sallie mig til at kigge på min rolle som mor så jeg kom godt igang og i dag har et dejligt samspil med min glade og snakkende baby.

Anonym mor til baby på 2,5 måneder

 

Jeg var primærpædagog i 3. klasse da jeg gennemgik et Marte Meo forløb med Sallie. Jeg blev bekræftet i at jeg var god, men overraskende nok fik jeg alligevel så mange redskaber og vejledning der gør mig endnu bedre i klasseledelse.

Det kan du også opnå på kort tid:) 

Nadia Hansen, skolepædagog

 

Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Sallie 2 gange. Jeg har haft 2 Marte Meo forløb og det har været meget lærerigt. Sallie formår at se alt det gode man gør og samtidig give konstruktiv kritik tilbage. Jeg har fået mange gode redskaber som jeg kan bruge fremadrettet, og jeg kan klart anbefale alle at bruge Sallie.

Helle, pædagogmedhjælper

 

Jeg har som professionel pædagog i en børnehave gennemgået et Marte Meo forløb med Sallie. Metoden med videoklip af samspillet af barnet og jeg, gav mig en større indsigt i hvordan barnet havde det, og hvordan jeg konkret kunne støtte op om de udfordringer barnet havde. Jeg kunne se på videoklippene den positive reaktion barnet havde på de tiltag jeg gjorde. Jeg fik styrket min faglighed og relation til det pågældende barn. Et meget brugbart forløb som viste gode resultater. 

Jeg kan varmt anbefale et Marte Meo forløb med Sallie.

Pernille Tanggaard, pædagog

 

“Igennem forløb (familiebehandling) med Sallie er vi blevet bedre til at strukturerer vores dagligdag med børnene, og er blevet mere bevidste ift. hvordan vi kommunikerer med dem; specielt når det svært for voksen og/eller barn at forholde at være rolig.

Selvom det har været en lang og hård kamp, så mærker vi en verden til forskel. Der er mere ro på i hjemmet og der er markante og mærkbare forbedringer hos børnene rent følelses – og adfærdsmæssigt.”

Familie på 4